EVALUERING AF FÆLLESHAVEN 2014

September 2014

 

 

Bær: Fint udbytte fra solbær, ribs, hindbær og stikkelsbær. Vi skal holde øje med solbær og ribsbuskene m.h.t. om de har fået en sygdom af en art. Bedejeren skal klippe de gamle grene ned.

Blåbær gav lidt i år, men få opdagede, de var der. Er blevet flyttet til et andet bed i år, og vi udvider beholdningen med flere nye planter.

Jordbær: De gamle planter gav ikke så meget. Der er sat nye.

Brombær krattet gav store og mange velsmagende bær.

 

Skorzonerrødderne kom ikke op eller blev luget væk. Da bedet var ejerløst, var det svært at holde styr på. Næste år må bedet have en ejer.

Jordskokker: Ser fine ud – håber de smager derefter.

Spidskål: Mange af dem blev fine og smagte godt. En del tilovers – sikkert fordi mange var på ferie, da de var bedst. Mindre antal næste år.

Selleri: Store og fine. Vi havde ekstra i år, som blev sat på ledige pletter i haven, derfor kunne vi høste disse tidligt.

Tidlige kartofler: Alle gode – god ide med et halvt bed med helt tidlige og derefter Linzer.

Kartofler: Mange har brune pletter og er hule indeni. Måske er det noget i jorden? Stort udbytte i år.

 

Løg: Alle løg blev mindre i år, da de sikkert skulle have haft vand i tørken, som kom hvor de skulle gro. Obs. på det næste år.

Gule, røde, salat, skalotte og banan løg: Gode og passende mængde.

Hvidløg: Små men gode. De blev sat i foråret. Vi sætter nye i det her efterår. Stadigvæk 1/3 bed.

Forårsløg: Må gerne sættes tættere, da de høstes som små.

 

Runde rødbeder: Store og gode. Vi bruger ikke så mange af dem. Vi skal se om vi får dem spist, ellers skære vi ned på mængden.

Tivoli rødbeder: Mest for sjov, at vi har dem.

Lange rødbeder: Gode og passende mængde. Blev sat ret tæt ved såning med såmaskine, så vi måtte købe dobbelt så mange frø, som udregnet. Med det resultat at der skulle kraftig udtyndes i rækkerne. En god ide at hånd så dem næste år.

 

Hokaido: Gode. Der blev ca. 3 til hver – gerne flere næste år. Vi havde brugt frø fra sidste års høst og det var sikkert derfor, at få af planterne gav runde orange zappalito-agtige frugter. En parring mellem zapallitos og hokaido? Næste år køber vi frø.

Butternut græskar: Dette var en prøve – men viste sig at give ca. 12 store gode frugter på 5 planter, som vi måtte dele halve og 1/4 mellem hinanden. Da det sikkert var ”tørken” der var skyld i det gode resultat, er det et stort sats, hvis vi planter flere næste år. Så det gør vi ikke.

Squash: Gode og mange. En del blev ”for” store inden de blev høstet, derfor er det en god ide, at bedejeren jævnligt høster frugterne i en tilpas størrelse og placerer dem i begyndelsen af bedet, så alle kan se dem. Flere zapallitos næste år. Der skal bedre skiltning ved udplantningsplanterne, så vi ved, hvad sort det er. Stod meget blandet i år.

Frilandsagurk: Smagte lækre og gav rigtig mange. Mindre antal næste år.

 

Sommergulerod: Gode og i passende størrelse. Kom lidt for spredt, så de var hurtig brugt.

Vintergulerod: Nogle af dem blev meget tørre, selv om det var samme frøbeholdning. Måske vandmangel. Der blev kun 1 bed til vinteropbevaring.

Persillerod: Store og fine. Måtte så 2 af rækkerne om, da de ikke spirede. Derfor er halvdelen ret små.

Majs: Havde gode betingelser i år – derfor store gode og søde. Skulle så en del om.

 

Krybebønner: Gode og gav meget. En del blev ikke høstet og gik til spilde. Ferie?

Evt. sås i 2 hold med 1 mdr. mellemrum og med større afstand mellem planterne.

Planterne knækker let – i vinden og når de bliver tunge af bønner – kan hyppes med fordel.

Stangbønner: Gode og fin mængde.

Pralbønner: Ikke gode – det skal være snitbønner i stedet.

Hestebønner: Gode – men ikke ret mange bruger dem.

Voksbønner : Ikke mange bruger dem, så derfor passende mængde, med 1 opsats.

Ærter/slikærter: Gode, lækre og mange. Duerne spiser de nyspirede planter. Derfor måtte bedet dækkes med dug til plantene blev noget større.

 

Grønkål, palmekål, violet kål: Gode, fine og passende mængde.

Glaskål: Blev fine med fiberdug over. Bedst når de er små. 2 hold næste år.

Pastinak: Ser fine ud. Måtte hånd sås, da frøene ikke egnede sig til maskinen.

Fennikel: Dem er folk bare vilde med og vil gerne have mange flere af. Havde spireproblemer i år, så der blev ikke helt så mange som planlagt.

 

Salater: Gode, men slap alt for hurtigt op. Næste år skal derfor spires flere. Flere romana.

Pluksalat: Gode og store. Der blev for spiret for lidt til første hold, og der blev sat for mange romanaer i stedet. Næste år køber vi nye frø – sortsopdelt i stedet for blandet.

 

Krydderurter:

Mange af de flerårige satte friske skud igen på sensommeren – derfor dobbelt udbytte. Vi har problemer med jordlopper som især angriber de første hold af rucola og radise. Det må vi leve med, da ugiftige metoder - som er afprøvet -  ikke dur. Det er altid det sidste hold rucola der bliver bedst. Næste år prøver vi at for spire vild rucula.

Dilden ville ikke spire og kom kun i små mængder. Det samme skete med kruspersillen.

Ræddiker blev der ikke høstet mange af, selv om de er meget sunde. Vi prøver igen næste år.

Sommerportulak var god – gerne mere af den.

 

Eventuelt:

-Grøngødning: Gul lupin spirede dårligt – den blå spirede fint. Næste år køber vi i rigelige mængder, så vi kan bruge såmaskinen og dermed ikke så store afstande mellem planterne. Hvis det er betydeligt billigere at købe uøkologiske grøngødningsfrø – er det det vi gør. Styregruppen undersøger det.

-Hvis der begynder at gro ukrudt op gennem jorddækket, skal ukrudtet selvfølgelig fjernes.

-Ønske om skiltning ved basilikum og chillier i domen – sort og evt. anvendelse. For mange slags basilikum – småbladet udgår til næste år.

-Ønske om vårsalat og peberrod i urtehaven.

-Ønske om marietidsel, evt. ved ”vandhullet”

 

Referent Anna